SÆRLIG INFORMATION VED BISÆTTELSER OG BEGRAVELSER I 2025
Risbjerg Kirkegårdskapel er helt lukket fra 21.07.2025 til 01.10.2025 grundet renovering.
Bisættelser og begravelser kan derfor IKKE afholdes i Risbjerg Kirkegårdskapel i perioden.
Det er frem til oktober 2025 ikke mulighed for opbevaring af kister. Se første brev fra kirkegårdslederen om vores renovering her
Hvis en begravelse ønskes på en af vores kirkegårde, men handlingen ikke er fra Risbjerg Kirkegårdskapel, så SKAL man ringe og booke tid på kirkegårdskontoret. Det er IKKE nok at man har aftalt det med det kirkekontor/den præst hvor handlingen skal foregå.
Vi SKAL have kistemål sendt på kontakt@fkih.dk i forbindelse med begravelser. Det er ikke nok at oplyse dem i telefonen ved booking.
Information til bedemænd
Generelt
- Som udgangspunkt anbefaler vi, at de efterladte henvender sig til kirkegården for valg af gravsted.
- Oplysninger om evt. eksisterende gravsted/nykøb/anonym fællesgrav og urne/kiste-materiale bedes oplyst i bemærkningsfeltet på anmodning om begravelse/ligbrænding.
- Afregning sker som udgangspunkt til anmelder, som er påført anmodning om begravelse/ligbrænding. Der er kun én debitor pr. gravsted, men der kan godt være flere gravstedsejere.
- Ønsker familien at handlingen foregår i Risbjerg Kirkegårdskapel - Se mere under "Kapel" - "Højtidelig i kapellet"
- Ved handlinger i Risbjerg Kirkegårdskapel og opbevaring på køl, så skal afdøde have været på frost, hvis der går mere end 14 dage fra dødsdagen til handlingen. Kisterne må ikke stå på køl hos os i mere end 14 dage.
- Vi SKAL have kistemål sendt på kontakt@fkih.dk i forbindelse med begravelser. Det er ikke nok at oplyse dem i telefonen ved booking.
- Hvis en begravelse ønskes på en af vores kirkegårde, men handlingen er udefra, så SKAL man ringe og booke tid på kirkegårdskontoret. Det er IKKE nok at man har aftalt det med det kirkekontor/den præst hvor handlingen skal foregå.
- Hvis handlingen ikke foregår i Risbjerg Kirkegårdskapel eller fra Hvidovre kirke og I som bedemænd kommer med blomster fra handlingen, kan gravstedet slås op på www.findgravsted.dk eller i appen. Husk at blomster der ikke er plads til på gravstedet, skal placeres på det af kirkegårdens anviste sted/blomsterplads.
- Til de bedemænd der bruger Brandsoft. Hos Jer er der et felt der hedder gravstedsejer - Dette felt kan kirkegårdene ikke se, når vi får de digitale dødsanmeldelser ind. Vi får kun oplysninger på anmelder.
- Kølerummet på Risbjerg Kirkegård er KUN for Hvidovre borgere eller handlinger der skal foregå i Hvidovre.
Se priser - Der tages forbehold for fejl og prisændringer
Transport af kisten til graven eller rustvognen
- Det er de pårørende, der har ansvaret for at kisten transporteres ud af kapellet og evt. sænkes i graven. Er der ingen eller få pårørende, pålægges opgaven bedemanden.
- Der anvendes katafalk, hvis Risbjerg Kirkegårds personale skal varetage kistetransporten ud af kapellet
Aflevering af urner på kirkegårdskontorerne
- Urner skal afleveret personligt til den ansatte på kirkegårdskontoret, hvor urnen skal nedsættes og dette SKAL ske i kontorets åbningstid. Det er ikke tilladt at stille urner i blomsterrummet eller ude foran døren.
- Kirkegårdene giver ikke de pårørende besked om at urnen er modtaget. Det forventer vi, at bedemanden orienterer pårørende om.
- Pårørende skal selv ringer og booker urnenedsættelse hos os. Ønsker de ikke at deltage skal vi have dette på skrift. Det er kun i anonym urnefællgesgrav at urnen bliver sat ned uden aftale med pårørende.